Fysiurgisk massage er en massageform, hvor massøren arbejder dybt i væv og muskulatur. Massøren tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til massørens viden omkring musklernes udspring, tilhæftning, funktion og tilstand. Muskulaturen gennemarbejdes og eventuelle skader afhjælpes.
Af gavnlige virkninger kan blandt andet nævnes følgende:
- Fjerner spændinger og giver ro
- Stimulerer blodcirkulationen, nerve- og lymfesystemet
- Udskiller affaldsstoffer
- Forebyggende mod skader
- Modvirker stress
- Lindrer spændingshovedpine
- Smidiggør muskler og led
- Afhjælper muskulære problemer og ikke mindst giver den en øget kropsbevidsthed
Principielt kan alle modtage en god dybdegående fysiurgisk massage, dog er der enkelte tilfælde, hvor det frarådes at få massage. En god fysiurgisk massør undersøger disse forhold inden en behandling påbegyndes.