KAATSU - i medicinske termer Lokale og systemiske mekanismer ved KAATSU Træning. Når KAATSU bælter anvendes korrekt (korrekt position og tryk), er det arterielle in-flow begrænset, dyb venøs out-flow hæmmes, og det kapillær-venøse rum bliver udspilet samt overbelastet i musklen distalt for KAATSU bælterne. Når muskelsammentrækning foretages under disse betingelser – begrænset blodgennemstrømning,overbelastede vaskulære rum, – opbruges de intracellulære fosfatenergilagre samt ilt med en hastighed hurtigere end den almindelige cirkulation kan nå at genopbygge dem. Metaboliske affaldsprodukter ophobes og homøostase i den aktive muskel er tabt. Som følge heraf, efterhånden som vævet bliver mere hypoxisk og energi-lagre udtømte, forsøger anaerob glykolyse at kompensere ved at øge sin hastighed hvilket producerer nogle ATP, men skaber samtidig en markant forstyrrelse i muskel homeostase som i sidste ende hæver både mælkesyre-,intracellulære- og interstitielle koncentrationer i blodet. Hypoxi, acidose, lactat ion per se, uorganisk phosphat, AMP og mange andre lokale faktorer har vist sig at aktivere omsætning og dermed proteinsyntesen i muskelceller. Dette er den såkaldte “lokale effekt” af KAATSU der resulterer i stimulering af muskler, sener og vaskulær vækst. Den markerede forstyrrelse af muskelens homeostase og overbelastning af vaskulære kar kommunikeres til det centrale nervesystem (CNS) via gruppe III og IV afferente nerver. De afferente nerver kommunikerer denne “lidelse” til CNS. Det opfattes cortically (bevidst), som en type af smerte (dvs. hvad man føler når udfører KAATSU), samtidig er der mange ubevidste synapser der stimulerer efferente output i en række forskellige centre. For eksempel forbindelser til og i de kardiovaskulære kontrolcentre som stimulerer en stigning i vejrtrækning, blodtryk og hjertefrekvens. Et andet eksempel er hypothalamus frigivelse af væksthormon frigørende faktor (GHRH signal) til hypofyseforlappen som frigiver væksthormon (GH), som igen stimulerer insulin vækstfaktor I (IGF-I) frigivelse fra leveren, som er en del af en ” systemisk reaktion “til at reparere og vækste skeletmuskulatur samt reparation af skader. Desuden udskilles forskellige stoffer i veneblodet i de udøvende muskler som ændrer og forstærker de ændringer, der forekommer fra både lokale og systemiske mekanismer efterhånden som blodet omfordeles til andre vaskulære kar.
